top of page
OM PERNILLE BLICHFELDT
Vejen videre går altid gennem øget bevidsthed...
Det ligger til familien at interessere sig for det spirituelle. Min bedstefar og min oldemor havde begge clairvoyante evner, og jeg har, siden jeg var barn, haft en stor interesse for det spirituelle. Jeg startede for mange år siden op med tarotkort og har brugt dem som værktøj sammen med mine clairvoyante evner.
På et tidspunkt kom der så mange afdøde igennem, at jeg havde svært ved at lukke ned og være mig selv, og jeg blev nysgerrig på at lære teknikker, så jeg kunne åbne og lukke "kanalen" på mine egne præmisser, men også for at finpudse mine evner.
Jeg besluttede derfor at starte op på en clairvoyantuddannelse og havde over 60 prøvekaniner undervejs i uddannelsen. Jeg lærte så mange ting og nød hver eneste gang, jeg var af sted på uddannelse.
Efterfølgende har jeg også uddannet mig i regressionsterapi, metakognitiv coaching og healing. Jeg har taget Reiki kurser 1, 2, 3 og Reiki Master Teacher. Healingen aktiverer kroppens naturlige evne til at heale sig selv og skaber balance i kroppen.
1. maj 2022 åbnede jeg Klinik for Bevidsthed i egne lokaler, hvor jeg tilbyder behandlinger og sessioner, som målrettes den enkelte, der henvender sig til mig. Jeg afholder i klinikken også foredrag, klarsynsaftener, arrangementer, spirituelle udviklingskurser og healingskurser.
Jeg elsker at udvikle mig, arbejde på nye måder og vejlede og guide mennesker og derved give dem en større bevidsthed. Mit arbejde giver mig energi og hver eneste menneske i min klinik lærer mig noget nyt, hvilket jeg er dybt taknemmelig for.
Napoleon Hill
"Alt, hvad sindet kan forestille sig og tro på, kan det også opnå."
UDDANNELSER
2010: NADA øreakupunktør
2015: Social- og Sundhedsassistent
2019: BMS smerteakupunktør
2021: Metakognitiv stresscoach
2021: Clairvoyant
2022: Reiki healer
2022: Regressionsterapeut
2023: Clairmeditation Master
2024: EMDRR-behandler
bottom of page