top of page
lymfe greb.png
ryg start.png
IMG_7376.jpeg

Kropsterapi Kursus -
Få en helhedsorienteret forståelse af kroppen

Dette 3-dages kursus henvender sig både til private med interesse for kroppens funktioner og til behandlere, psykoterapeuter, pædagoger og andre fagpersoner, der arbejder med mennesker og ønsker en bredere og mere helhedsorienteret forståelse af kroppen og dens sammenhænge.

Kurset er særligt velegnet for dig, der ønsker konkrete redskaber til at arbejde med spændinger, stress, smerter og kroppens ubalancer, enten til eget brug eller som supplement til dit nuværende arbejde. Er du allerede uddannet inden for eksempelvis kropsterapi, zoneterapi, kraniosakral terapi eller lignende, vil dele af undervisningen være kendt stof, da du allerede har en dybere faglig forståelse af området.

lymfe greb.png

I løbet af kurset arbejder vi blandt andet med:

  • Akupressur: stimulering af kroppens punkter for at understøtte balance, afspænding og kroppens egne regulerende mekanismer.

  • Zoneterapi: forståelse af reflekszonernes sammenhæng med kroppens organer og funktioner.

  • Åndedrættet: grundlæggende forståelse for, hvordan en bevidst og hensigtsmæssig vejrtrækning kan understøtte behandlingen.

  • 5-elements teorien: en introduktion til den traditionelle forståelse af kroppens funktioner og sammenhængen mellem organer, følelser og balance.

  • Meridianbaner: introduktion til kroppens energisystem og dets betydning i behandlingen.

  • Nervesystemet: en grundlæggende forståelse af samspillet mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem og hvorfor det er vigtigt at skabe ro og tryghed i nervesystemet, før kroppen kan være klar til at modtage og arbejde med behandlingen.

  • Vagusnerven: forståelse af dens centrale rolle i nervesystemet, restitution, fordøjelse, stressregulering og kroppens evne til at finde ro.

  • Krop og psyke: hvordan belastninger og spændinger sætter sig bestemte steder i kroppen, hvad det kan fortælle om kroppens reaktionsmønstre, og hvordan denne forståelse kan inddrages i behandlingen.

  • Spændingsmønstre: lær at aflæse kroppens signaler og forstå, hvordan forskellige områder påvirker hinanden.

Du bliver introduceret til omkring 50 behandlingsteknikker, herunder greb, akupressurpunkter, zoner, pulseringer og mobiliserende teknikker. Du får kendskab til, hvordan teknikkerne kan kombineres og tilpasses den enkelte problemstilling, så behandlingen bliver målrettet, helhedsorienteret og professionel.

Målet er, at du efter kurset har en grundlæggende forståelse af kroppens sammenhænge og kan begynde at sammensætte en behandling med fokus på både årsag og symptom.

Du arbejder aktivt gennem hele kurset og modtager løbende feedback, så du udvikler både dine tekniske færdigheder og din evne til at forstå kroppens signaler.

Kurset er relevant for dig, der:

  • ønsker en større forståelse af, hvordan kroppen fungerer som en helhed.

  • vil lære konkrete behandlingsteknikker, der kan anvendes med det samme.

  • ønsker at hjælpe dig selv eller andre med eksempelvis stress, søvnproblemer, fordøjelsesudfordringer, spændinger, hovedpine, muskel- og ledsmerter eller gener i forbindelse med overgangsalderen.

  • ønsker et grundlæggende fundament inden for kropsterapi.


Som en del af kurset modtager du et omfattende kropsterapi-kompendium, der anvendes aktivt gennem undervisningen. Kompendiet indeholder illustrationer af akupressurpunkter, meridianbaner, zoner, behandlingsteknikker og faglige beskrivelser, så du har et værdifuldt opslagsværk både under kurset og efterfølgende. Det bliver et praktisk redskab, som kan guide dig, når du begynder at anvende teknikkerne i praksis.

Efter kurset har du opnået en forståelse af kroppens sammenhænge og en praktisk værktøjskasse, som du kan anvende med det samme, uanset om du ønsker at arbejde med dig selv eller bruge teknikkerne professionelt. Du vil også have mulighed for at deltage på det næste kropsterapi kursus, der varer 2 dage.
 

iskias greb.jpg

Praktisk information

Varighed: 3 dage

Tid: Kl. 09.00–15.00 alle dage.

Der er plads til 6 på hvert hold.

Pris: 4.500 kr. Der betales et depositum på kr. 1.500 ved tilmelding, og restbeløbet betales senest 14 dage før kursus start. Tilmelding er bindende, og pengene betales kun tilbage, hvis kurset aflyses.

Næste hold: Søndag d. 1. november - tirsdag d. 3. november.

Alle 3 dage fra 9.00 - 15.00.

Kontakt mig på tlf. nr 28551919 eller mail blichfeldt31@gmail.com for at få en plads.

Beliggenhed: Hobrovej 146, 9530 Støvring, med nem adgang til offentlig transport og gode muligheder for overnatning i området.

Der serveres kaffe, te, vand og snacks på kursusdagen. Øvrig forplejning medbringes selv.

kropsterapi kompendium billede.jpg

“Når kroppen har været udsat for belastning, kan den fortsætte med at reagere, selv efter at sindet ved, at faren er overstået. Heling handler derfor også om at lytte til kroppen, forstå dens signaler og skabe plads til det, den fortæller. Kroppen kan være en vigtig vej tilbage til tryghed, nærvær og kontakt.”

- Inspireret af Bessel van der Kolks

“Traumer handler ikke kun om det, der skete. De handler også om det, der blev tilbage i kroppen, fordi kroppen ikke fik mulighed for at fuldføre sin naturlige reaktion.”

— Inspireret af Peter A. Levines

bottom of page